Vil du være en del af FTFa?

Se ledige stillinger her

Ledige stillinger

FTFa som arbejdsplads

FTFa er for dig, der vil have mere end en almindelig arbejdsplads.

Som medarbejder i FTFa er du del af en virksomhed med mere mening og en mere klar retning end de fleste andre steder. Som a-kasse for over 150.000 mennesker har vi sat os for, at vi vil være vores medlemmers direkte vej til et nyt job.

Medlemmerne er omdrejningspunkt for alt, hvad vi gør. Det gælder, uanset om du hjælper dem med at finde et nyt job, eller du er med til at sørge for, at de får deres dagpenge korrekt og til tiden.

Store ambitioner er en del af vores DNA. Du skal derfor være klar til altid at være på vej mod noget, der er lidt bedre.
 

Læs mere om FTFa som arbejdsplads her

Din første tid i FTFa

I FTFa skal du føle dig velkommen fra første dag. Du skal have en klar idé om, hvad det er for en virksomhed, du er blevet en del af. Du skal forstå dine opgaver, og du skal kunne få svar på de spørgsmål, der altid dukker op, når man er ny.
 
Fundamentet for dette er vores introforløb, der sætter din velkomst på skinner, lige fra du har skrevet under på kontrakten, til du er kommet godt i gang i FTFa. Vi tilpasser dit introforløb, så det passer til lige netop dig. 

Når du er startet får du en kontor-buddy, som er fra en anden afdeling end din egen. Din buddy hjælper dig ind i kulturen og giver dig et uformelt socialt og fagligt netværk på tværs af organisationen.  

Bliv klædt på til din første tid i FTFa

Ansøgningsprocessen

I FTFa gør vi rigtig meget ud af vores ansættelsesproces. Det er godt for dig som ansøger, og det er godt for FTFa som virksomhed. For kun når vi lærer hinanden lidt bedre at kende, kan vi være sikre på, at vi passer godt sammen.

En typisk ansøgningsproces består af 1. samtale og 2. samtale - i nogle tilfælde vil der være en case tilknyttet, hvis du går videre til 2. samtale. Er du studerende og søger et af vores studiejobs, så vil der typisk kun være én samtale. 

Ønsker du at søge fleksjob, praktik eller løntilskud, kan du sende en uopfordret ansøgning, og så undersøger vi mulighederne. Du kan læse mere om denne type ansættelse her

Når du søger job hos os, kan du føle dig tryg ved, at vi behandler din oplysninger efter gældende lovgivning. 

Læs mere om ansøgningsprocessen
FTFa
Snorresgade 15, 2300 København S
Telefon: 70 13 13 12
CVR: 55664528